VEDTÆGTER FOR EBELTOFT TENNISKLUB

 

STIFTET 1/5 1922

 

 

Formål:

 
?.
Klubbens navn er Ebeltoft Tennisklub. Dens formål er at vedligeholde og styrke interessen for tennis gennem udøvelse af dette spil under de bedst mulige forhold.
 
 

Medlemsforhold:

 
?.
Optagelse af medlemmer sker ved henvendelse til bestyrelsen.
Kontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Betalt kontingent kan ikke refunderes.
 
Ikke-medlemmer kan få adgang til at spille på klubbens baner mod betaling, som fastsættes af den ordinære generalforsamling.
 
Bestyrelsen fastsætter grænser for maksimalt medlemstal.
 
Ethvert medlem er forpligtet til at følge de af bestyrelsen vedtagne regler.
 
Bestyrelsen er bemyndiget til at ekskludere et medlem, såfremt særlige forhold taler herfor. Der kræves enstemmighed i bestyrelsen for at kunne ekskludere et medlem.
 
Medlemsnummeret er personligt, fungerer som reservationsnummer og må ikke udlånes eller overdrages.
 
 

Generalforsamling:

 
?.
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Den består af klubbens aktive medlemmer. Stemmeret på generalforsamlingen haves af alle medlemmer.
 
Den ordinære generalforsamling holdes hvert år inden udgangen af april. Indkald­else til generalforsamlingen sker med mindst 14 dages varsel.
 
Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
 
1.    Valg af dirigent
2.    Formandens beretning
3.    Kassererens beretning
4.    Behandling af indkomne forslag
5.    Valg af formand (i lige år).
6.    Valg af bestyrelsesmedlemmer ( 1 bestyrelsesmedlem vælges i lige årstal og 3 bestyrelsesmedlemmer i ulige årstal).
7.    Valg af to bestyrelsessuppleanter
8.    Valg af revisor
9.    Valg af revisorsuppleant
10.  Fastsættelse af kontingent og timeleje for ikke-medlemmer
11.Eventuelt.
 
Forslag til pkt. 4 fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde i skriftlig form senest otte dage før generalforsamlingen.
 
Enhver ordinær og ekstraordinær generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
 
Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Afstemninger sker ved håndsoprækning, med mindre et medlem kræver skriftlig afstemning. Der kan kun afgives stemme ved personligt fremmøde.
 
Over forhandlingerne føres en protokol, der underskrives af dirigenten.
 
 

Ekstraordinær generalforsamling:

 
?.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller mindst 25 af klubbens medlemmer forlanger det ved skriftlig henvendelse til formanden, med motiveret begæring. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal indeholde specificeret dags­orden.
Den ekstraordinære generalforsamling skal finde sted senest 4 uger efter at forslaget er modtaget og med samme indkaldelsesvarsel som anført i ?.
 
 

Vedtægtsændringer:

 
?.
Ændringaf klubbens vedtægter kan ske på enhver ordinær og ekstraordinær generalforsamling, når 2/3 af de afgivne stemmer er for ændringen, og mindst halvdelen af klubbens medlemmer er repræsenteret. Hvis generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, men flertallet af de fremmødte ønsker ændringerne fremmet, skal der indkaldes til ny generalforsamling senest tre uger efter, og på denne generalforsamling kan ændringerne vedtages, når 2/3 af de fremmødte stemmer for.
 
 

Bestyrelsen:

 
?.
Bestyrelsen består af fem medlemmer der vælges på den ordinere generalforsamling for to år.
Formanden vælges af generalforsamlingen, mens den øvrige bestyrelse konstituerer sig selv på førstkommende bestyrelsesmøde. Til bestyrelsen vælges hvert år 2 suppleanter. Genvalg kan finde sted. Valgbare er medlemmer over 18 år.
 
Bestyrelsesmøde afholdes, så ofte formanden eller to bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt, og indkaldes af formanden med mindst to dages varsel.
 
Alle afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmeligheder er formandens stemme afgørende. Giver kun tre bestyrelsesmedlemmer møde, kan gyldig beslutning kun traffes, når alleer enige. Ved mindre fremmøde kan beslutning ikke træffes.
 
Foreningen tegnes af formanden. Ordinere udgifter og indtægter der vedrører klubbens normale drift afholdes og opkræves af klubbens kasserer. Ekstraordinære dispositioner af betydning for klubben, enhver form for lånoptagning og pantsætning af klubbens ejendele kræver godkendelse på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling efter samme regler som ved vedtægtsændringer.
 
Bestyrelsen er kontingentfri.
 
 

Regnskab:

 
?.
Klubbens regnskabsår følger kalenderåret.
 
Der vælges en kritisk revisor og en revisorsuppleant for 1 år. Kassereren skal overlade regnskabet til revision senest 8 dage før generalforsamling. Forhold, der giver anledning til kritik skal påtegnes.
 
 

Æresmedlemmer:

 
?.
Medlemmer, der i særlig grad har arbejdet for klubben, kan af generalforsamlingen udnævnes til æresmedlem. Æresmedlemmer er kontingentfrie, men har samme rettigheder som andre medlemmer. Udnævnelse kræver 4/5 af de fremmødtes stemmer.
 
 

Foreningens opløsning:

 
?.
Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun foretages på en i dette øjemed indkaldt generalforsamling. Halvdelen af medlemmerne skal være til stede, og der kræves 3/4 af de fremmødtes stemmer. Er der ikke mødte et tilstrækkeligt antal medlemmer, indkaldes på sædvanlig måde til ny generalforsamling, hvor bestemmelse tages med almindeligt stemmeflertal uden hensyn til de fremmødtes antal. Samtidig træffes bestemmelse angående likvidation. Eventuelle midler hensættes til brug for kræfter i Ebeltoft Idrætsforening, der senere vil arbejde for en genetablering af klubben.
 
 

Påtegning:

 
Således vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den  17. Maj 2010.
 
 
 
                                                                  Leif Hoel                              Kirsten Harkjær Larsen
                                                                   Dirigent                                        Formand


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram